Error processing SSI file
Kay Bruun


19. januar 1930 – 26. oktober 2009

Vort trofaste medlem og ven gennem rigtig mange år – harmonikaspilleren Kay Bruun (egl. Kaj Ejvind Bruun) - er død efter længere tids sygdom. Kay var en strålende musiker, men det gjorde han ikke så meget væsen af. Han var ikke en mand af mange ord, men højt respekteret af sine kolleger, som en formiddabel ’spillemand af Guds nåde’, som man siger. Kay havde sine velmagtsdage dengang, der var musik på alle restauranter og værtshuse i København – Og man kunne glæde sig over, at på nogle af de mere ydmyge steder, som f.eks. knejperne i Nyhavn – var Kay stærkt medvirkende til, at musikken var på et usædvanligt højt niveau.
Det kunne man også opleve, da Kay, senere hen, bl.a. kom til at spille i orkestersammenhæng til DMF’s skovture på Bakken, som nok har været en slags ’blå stempel’ for ham som musiker. Desværre blev Kay for ca. syv år siden ramt så alvorligt af sygdom, at det - bogstavelig talt – satte ham ud af spillet – og Kay måtte tilbringe sine sidste år på plejehjem. Livskvaliteten blev stadig ringere – og Kays bortgang må nok alligevel opfattes som en befrielse. Kay ville til næste år have rundet de 80 år. Det nåede han desværre ikke.

Æret være dit minde

P.b.v.

Holger


Bisættelsen finder sted torsdag d. 29. oktober kl. 13
på Betaniahjemmet, Kong Georgs Vej 3, Frederiksberg.
Error processing SSI file