Musikernes 100 Mands Forening 1931


Musikernes 100 Mands Forening 1931, eller blot "100-mands Foreningen" i daglig tale, er såvel en fortsættelsessygekasse som en selskabelig forening.
Foreningen optager medlemmer, der på ansøgningstidspunktet er udøvende musiker, sanger eller musikunderviser og under 60 år.
Desuden optages medlemmer, som har faglig eller kollegial/social tilknytning til foreningen (C-medlemmer) uanset alder.

Musikernes 100 Mands Forening 1931
www.100mand.dk

Beskrivelse af Lis' uheld:

Den 8. febr. rejser ægteparret Lis Bjerring & Holger Rønnow fra Kastrup Lufthavn kl. 7.10 via Paris med Air France til Guadeloupe for at påbegynde en krydstogttur i Caribien med FDB Rejser i en gruppe på 18 pers + rejseleder Ole Barfod fra Scandinavian Cruise Center, som er teknisk arrangør. Efter 2 overnatninger på La Creole Beach Hotel, starter selve krydstogtet fra Guadeloupe til Antiguas hovedstad St. John (11. febr.)

Næste dag den 12. febr. anløber de, med det italiensk ejede krydstogtskib M/N ”Costa Atlantica”, den lille ø St. Maarten i de Nederlandske Antiller, hvor tilskadekomsten sker.

Efter at have sejlet med en mindre båd over til byen Philipsburg, spadserer parret ved 11-tiden om formiddagen rundt i de små forretningsgader på de meget dårligt vedligeholdte fortove. Til trods for stor opmærksomhed på det ujævne underlag, falder Lis Bjerring over et meget højt og uventet trin i gadebelægningen, som desuden farvemæssigt går i ét med det øvrige fortov. Holger Rønnow, som går foran Lis, hører et ”klask” og et skrig da hun falder og vender sig straks om for at samle hende op og spørger om hvor alvorligt hun har slået sig. Lis mener ikke der kan være brækket noget, men at hun kun er noget øm efter slaget mod trinnet. Hun forklarer, at hun havde prøvet at afværge faldet med hænderne, men alligevel har hun slået skinnebenet så meget at det er helt ophovnet. Dog klager hun mest over smerter i venstre hofte og parret søger ind på en restaurant for at bede om noget is til at komme på de to ømme punkter (ben og hofte). Hun har selv gået hen til restauranten og efter et lille hvil, mener hun godt at hun kan fortsætte promenaden og shoppe lidt. Hun kommer imidlertid ikke ret langt før venstre ben kollapser og hun vrider sig i smerte. Heldigvis er der et andet par fra rejseselskabet i nærheden og manden og Holger Rønnow tager Lis i ”guldstol” og bærer hende hende ned til den båd, der sejler tilbage til krydstogtskibet. Den italienske læge ombord (dr. Antonio Maria Porzano) siger efter at set på Lis og givet hende en smertestillende injektion, at hun må tilbage til Philipsburg for at få taget røntgen-fotos på St. Maarten Medical Center, som er øens eneste hospital. Billedene viser at skinnebenet er OK, men desværre er hoften brækket. Med det resultat, vil skibet ikke lade os fortsætte krydstogtet. Altså må Holger, i al hast, pakke al bagagen i kahytten og når lige at forlade skibet inden de tager landgangen kl. 18.00 for at sejle videre til Den Dominikanske Republik. Lis bliver, formedelst et depositum på 1800 US Dollars, indlagt på hospitalet, som viser sig at være et såkaldt open air hospital, altså åbent til det fri, hvilket resulterer i at hun bliver bidt at moskitoer over hele kroppen. Selvom man forsøger at spraye hende mod myggene, svulmer de tætsiddende stik op i røde, kløende blaser. Mareridtet er begyndt! Skibets ”agent” Frank , som har kørt Lis til hospitalet (med brækket hofte) i en gammel ”smadrekasse” af en personbil, får nu Holger indlogeret på ”The Pasanggrahan”, som er øens ældste hotel og rigtig godt beliggende på stranden, hvis ikke der var ½ times taxi-kørsel til hospitalet. Holger har ikke noget valg og flytter ind og må så mindst 2 gange om dagen køre ud at besøge Lis på hospitalet. (8-10 US. Dollars hver vej)

Kirurgen dr. L.F.E. Mercelina, som er tilknyttet hospitalet, er meget hjælpsom og der kommer også en præst og beder for parret, med håb om snarlig helbredelse og hjemsendelse. Bønnerne hjælper ikke stort, men tiden går og det bliver klart, at hospitalet ikke har kapacitet til den påkrævede operation. IHI i Danmark arbejder på højtryk for at finde en løsning på at Lis kan få en snarlig operation, men der går yderligere nogle dage, hvor Holger har siddet døgnvagt ved telefonen, før man henter parret i lille privatfly, der skal flyve til Miami med henblik på operation på Jackson Memorial Hospital. Ledsaget af en kvindelig læge og hendes medhjælper ankommer parret til Miami onsdag den 15. febr. om aftenen. Her bliver de indlagt i et såkaldt ”private room” altså egen hospitalsstue med en stol til at slå ud som seng ved siden af Lis’ hospitalsseng. Det private er nu så som så, da der hver 4.time, udover stuegang, socialrådgivere, patientrådgivning og terapeuter m.m., kommer nogen for at måle blodtryk og temperatur. Døren (med glasrude) bliver bare slået op uden at banke på, lige ind i Holgers ”seng” - så det bliver ikke til meget søvn.

Hospitalsområdet er kæmpestort, nærmest på størrelse med Herlev og man er totalt isoleret fra omverdenen. Især da der fra oversygeplejerskens disk bliver svaret negativt om mulighed for e-mail og long distance calls. Først da en patients far fortæller at der findes et bibliotek inde på området med gratis e-mail mulighed, lykkedes det at få kontakt med pårørende i Danmark.

Efter mange undersøgelser, får Lis fredag den 17. febr. kl. 8.00 -11.00 en såkaldt ”halv udskiftning” af venstre hofte, dvs. en en stålkugle indsat i stedet for den brækkede. Operationen forløber perfekt, men Lis er længe om at komme til bevidsthed, så Holger er noget bekymret. Ude af bedøvelsen, går man straks i gang med genoptræning allerede dagen efter, men det trækker ud med at komme hjem til Danmark, da flylægerne i såvel Danmark (Torben Stæhr Johansen) som i England (British Airways) skal give grønt lys for hjemtransport på businessclass. Holger bliver oplært af sygeplejerskerne i at tømme kateder og give medicin og injektioner til forebyggelse mod blodpropper m.m. så de kan klare hjemturen. Fredag den 24. februar, efter en meget hård og lang hjemrejse via London med skiften terminal og mange strabadser, bliver Lis hentet i ambulance i Kastrup og kørt til sin bopæl Paukevej 14 i Herlev. Holger følger efter i taxi med al bagagen. Begge er totalt fysisk og psykisk nedbrudte og hårdt medtagne efter den uheldige oplevelse, som skulle have været deres livs drømmerejse.

Det er den beskrivelse vi har sendt med Skadeanmeldelsen...

Lis har efterfølgende snart været 2 uger på Skodsborg Sanatorium og er med intensiv genoptræning langt fremme med rehabilitationen.