Musikernes 100 Mands Forening 1931


Musikernes 100 Mands Forening 1931, eller blot "100-mands Foreningen" i daglig tale, er såvel en fortsættelsessygekasse som en selskabelig forening.
Foreningen optager medlemmer, der på ansøgningstidspunktet er udøvende musiker, sanger eller musikunderviser og under 60 år.
Desuden optages medlemmer, som har faglig eller kollegial/social tilknytning til foreningen (C-medlemmer) uanset alder.

Musikernes 100 Mands Forening 1931
www.100mand.dk
Indmeldelse
Medlemmer
Bestyrelse
Log ind
Arkiv

Rudolph Alexander Hanius Hansen

(1947-2006)

Rudolph er død - det lyder jo helt mærkeligt - for man kan dårligt forestille sig nogen, der var mere levende, og i den grad til fest og farver, end han var. Allerede i Rudolphs grønne ungdom, lagde man mærke til hans store udstråling, da han var ankermanden i pigtrådsorkesteret 'The Defenders'. Det musikalske talent, han samtidig besad, skinnede fra starten helt klart igennem og derfor var der også sidenhen bud efter ham fra selveste 'Savage Rose' og i en periode kunne man sågar opleve ham i jazz-sammenhæng bl.a. med Finn Ziegler i La Fontaine. Rudolph vendte dog tilbage til 'rødderne' med et årelangt virke som bassist hos Johnny Reimar i 'The Cliffters'. Ved trommeslageren Ken Gudman's begravelse, hørte man Rudolph (der var den sidste overlevende fra 'The Defenders') sige: ”Så er det vel mig der skal lukke og slukke!” Det blev det så også… Derfor må vi desværre atter sige farvel til et trofast og mangeårigt medlem af 100 mands foreningen - en stor personlighed, der fyldte meget og ikke sparede sig selv - og kun blev 58 år.

Holger Rønnow